lørdag den 3. januar 2009

30/12: Bicknell - Bryce Canyon - Cedar City


Turen i dag gik til Bryce Canyon og vi tog afsted tidligt om morgnen. Vejen gik langs 3 nationalparker, så vi havde en flot udsigt under hele turen. Da vi ankom hen på formiddagen, startede vi med at forhøre os hos parkens Visitor Center, hvor vi fik at vide at parken havde fået en masse sne, og at mange stier var for sneet til, til at vi kunne gå langs dem, især hvis man som os ikke havde snesko. Vi planlagde derfor en forholdsvis kort rute ned i kløften, rundt i dalen og op igen.

Stien det første stykke havde fået en del sne, men det var til at gå der med vores vandresko. Undervejs så vi en masse af de flotte klippeformationer, der har gjort området berømt. Da vi nåede til dalen, prøvede vi at gå ned i bunden af den, men efter godt 1 km måtte vi give op, da vi sank i sneen til knæene, selv hvis vi prøvede at gå forsigtigt, så det eneste vi fik ud af det stykke var våde bukser. Vi gik derfor tilbage og op af kløften igen, for at komme tilbage til bilen og skifte til tørre sko og sokker. Resten af dagen gik med at se kløften fra en sti, der slangede sig langs med en del af kløften, samt at se kløften fra forskellige udsigtspunkter.

Derefter tog vi bilen et stykke af vejen til Las Vegas, nemlig til Cedar City, hvor vi fandt et motel for natten.

Ingen kommentarer: