Den første halvdel af første dag brugte vi på at køre til selve parken. Vi havde ikke så meget information om, hvor det ville være godt at hike, så vi besluttede os for at køre mod visitors centret omkring halvvejs inde i parken. Undervejs dertil stoppede vi ved nogle få trails, for at få strukket benene lidt, og få en forsmag på det fantastiske stykke natur, vi ville opleve de næste par dage. Vi gik langs et botanical trail, der var rig på eksotiske blomster, der kun trives i parken, og senere gik vi langs en af de mange floder, der gennemskærer parken. På turen lod vi mærke til at parkens træer stod meget tæt, og holdt så godt på fugtigheden, så det lidt føltes som at gå igennem en regnskov, hvilket yderligere understregede at vi var i et komplet anderledes landskab end på noget tidspunkt før på vores tur.
I visitors centret blev vi udstyret med kort og vejledning, og fandt et flot trail, der førte ind igennem et skovområde, og endte med en tur langs kysten tilbage til bilen. Undervejs til trailheadet stoppede vi ved kysten, for at spise vores frokost, mens vi kiggede ud over det store hav. Det var første gang jeg havde set et hav siden jeg kom til USA, og også første gang jeg har set et hav uden noget som helst i horisonten, så langt øjet kunne se, så jeg nød min udsigt over Stillehavet mens vi spejdede efter hvaler i horisonten, eftersom der var gode chancer for at se dem når de migrerer sydpå i december og januar. Vi så dog desværre ikke nogen.
Da vi endelig nåede frem til trailheadet, var klokken lidt over 3, så vi vidste godt, at vi kun havde omkring 3 timers lys tilbage, men eftersom kortet vi havde ikke var særlig detaljeret, var det svært at bedømme afstande, så vi lagde en rute, der tillod os at vende tilbage, hvis det tog for lang tid at gå ruten. Turen den eftermiddag var fantastisk! Efter at vi havde begivet os ind i skoven blev træerne højere og højere, indtil man ikke længere kunne se toppen. De enorme træer tronede majestætisk over stierne, og det fugtige klima og bløde skovbund, gav virkelig følelsen af at gå af utrådte stier på opdagelse i en utrolig regnskov. Det var svært ikke at stoppe op hele tiden for at beundre naturen omkring os, men eftersom stien var meget utydelig og tilgroet blev man nødt til at holde sig koncentreret på skovbunden for ikke at falde.
Efter at have gået i 2 timer var vi endnu ikke nået til kysten, og var begyndt at blive lidt bekymrede for, om vores tidsplan ville holde, men så nåede vi til en sektion der var spærret fordi den var for farlig at begive sig ud på – det kunne de godt have sagt på visitors centret, tænkte vi, mens vi modvilligt begav os tilbage af et loop, der førte os ud på en asfalteret vej, som vi kunne følge tilbage til bilen. Da vi endelig nåede tilbage til bilen var det allerede blevet godt mørkt, så vi besluttede os for at lede efter et motel med det samme, for natten. Motellerne omkring parken viste sig imidlertid at være meget dyrere end hvad vi havde oplevet før, så vi besluttede os for at køre en time sydpå væk fra parken til Eureka, hvor den næste gruppe moteller lå, som vi tænkte ville være markant billigere. Efter at have undersøgt markedet i den by måtte vi dog erkende at priserne i Californien bare generelt var markant højrere, og endte med at vælge et motel der var omtrent lige så dyrt som dem der lå lige op af parken. Totalt spild af tid!
Næste morgen tog vi ud mod det sydligste område af parken, hvor nogle af parkens største træer skulle befinde sig. Vi havde planlagt en rute der ville føre os dertil og tilbage igen via et 15-20 mils hike (24-32 km) – noget af en mundfuld, men vi havde hele dagen, og følte vi havde gode ben, så vi begav os afsted på ruten om formiddagen. Efter at have gået 40 min, nåede vi til et sted, hvor vi skulle krydse en bro over en flod, for at kunne fortsætte langs ruten, men broen var der ikke! Vi fandt senere ud af, at to steder på ruten havde broer, der kun var på deres plads om sommeren – noget vi gerne ville have vidst før vi begav os afsted!
Vi endte med at opgive at finde vej gennem den tætte underskov, og i stedet gå tilbage til bilen og planlægge en ny rute. Den nye rute ville også føre os området med de højeste træer, men det var ikke et loop trail. Til gengæld var de første 6 mil af ruten på en meget tydelig grusvej, som vi let ville kunne gå tilbage af, selvom det var mørkt, hvilket gav os mere tid ved vores destination. Men det ville stadig blive en 15 mils gåtur i alt frem og tilbage, så vi skyndte os at drage afsted, omkring middag.
Efter 2,5 timers rask gåtur nåede vi vores destination, og brugte resten af eftermiddagen på at beundre de majestætiske kæmper og naturen der. Det var helt umuligt at forsøge at fange de store kæmper på kameraet, så vores billeder herfra gør ikke parken retfærdighed.
Da vi endelig valgte at gå tilbage til bilen, var det allerede ved at være ret sent, så vi måtte gå det sidste stykke vej i månelyset, der heldigvis var tilstrækkeligt til at gøre turen mindre skræmmende.
Tilbage i bilen, valgte vi – klog af skade – at tage det første og bedste motel, vi kunne finde omkring parken, eftersom vi begge var meget trætte ovenpå den lange gåtur.
Aftenen tilbragte vi med en god film, hvorefter vi planlagde den næste dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar