Første udfordring var imidlertid at gøre vores bil køreklar og forlade Flagstaff. I løbet af natten var bilen nemlig fuldstændig iset til, så vi måtte starte med at rengøre ruder etc. i den bidende morgenkulde. Vejene ud af Flagstaff var iset til i løbet af natten, hvilket var skyld i masser af uheld, så vi måtte igen være ekstra forsigtige da vi begav os på vej. Vejene lidt nordpå var heldigvis i en noget bedre tilstand.
På vej nordpå kom vi til at snakke om Grand Canyon, og skønt vi begge havde set den før blev vi enige om at tage ud til det sødøstligste observationspunkt kaldet Desert View for at se hvordan den så ud som vinterlandskab. Grand Canyon var storslået som altid, og slående smuk når middagsolens stråler reflekteres i snelaget der bugtede sig langs bjergsiden på den modsatte side af kløften, sammen med det facinerende landskab. Det var imidlertid ret koldt udenfor og den kraftige blæst tog hårdt på vores stakkels sommervante kroppe, så vi søgte ind i et observationstårn, for at spise vores medbragte frokost der. Vi fandt nogle træmøbler vi kunne sidde ved inde i tårnet, omgivet af indianerkultur i form af vægmalerier og udstillinger. Turister fandt vist synet af to europæere, der sad og spiste frokost i et observationstårn, interessant, for jeg tror vi kom med på adskellige billeder, men vi sad bare og nød varmen og udsigtens mens vi spiste de sidste bagels med flæskesteg.
Derefter tog vi østpå, indi indianerreservatet, for at finde et sted at overnatte for natten. Undervejs stoppede vi ved nogle af attraktionerne og fik set nogle indianere og deres boder. Det var lidt akavet at føle sig så fremmed, og føle alles øjne på en, mens man gik forbi boderne hen til attraktionen, og det var svært ikke at blive overvældet af medfølelse for dem der stod ved deres boder i 5 graders frost og prøvede at sælge deres varer. Vores stop førte os bl.a. forbi en attraktion kaldet "Dinosaur Tracks". Det viste sig at være et område med forstenede fodspor i et tidligere sumpområde, fremvist af en indianer, der blev ved med at gentage de samme ting, og snakke meget lavt og utydeligt. Den bidende kulde fik os dog hurtigt tilbage til bilen og videre mod vores endelige destination.
Undervejs var det svært at holde øjnene på vejen, eftersom vi kørte i det mest betagende bjerglandskab, med sneklædte røde klipper og bjerge omgivet af et ørkenlandskab.
På vej det sidste stykke op igennem indianer reservatet var solen ved at gå ned, og vi blev indhentet af stormen, der var en snestorm i vores højde. Efter at have kørt nogle mil i en snestorm der blev værre og værre, blev vi enige om, at vi blev nødt til at stoppe.. snart! Vi var lige ved at blive nærvøse for, om vi overhovedet kunne nå frem, da vi fandt et motel lidt udenfor vores destinationsby. Vi indlogerede os her, og spiste en solid aftensmad i motellets diner, der havde trådløst internet, så vi kunne opdatere vejr- og vejbetingelserne. Her mødte vi også et flinkt ægtepar der var på vej til deres hus i Colorado fra LA. De fortalte os om de forfærdelige vejbetingelser vestpå, og vi fik en god snak om stort og småt, før de skulle videre.
I løbet af aftenen stilnede stormen af, og det blev efterhånden helt stjerneklart, så vi tog vores varmeste tøj på og fandt et godt sted at kigge på den smukke stjernehimmel i mørket. Da kulden overvældede os, vendte vi snuden hjemad til en kop varm te under dynen.
